Vinverdenen er alt andet end banal. Du kan gå til dit lokale supermarked eller til en vinkyndig forhandler og finde druevarianter, der ligger ud over dine vildeste drømme (eller kan du blot gribe Trader Joe’s vin til 5 dollars og kalde det en dag). Fra riesling til chardonnay, og gamay til syrah (eller shiraz), findes der mange forskellige druevarianter og tilberedningsmetoder at prøve. Men nogle gange kan al den variation forårsage forvirring og spørgsmål. For eksempel hvorfor der findes både røde og hvide varianter af pinot noir? Men det er et spørgsmål til en anden tid. I dag ser vi nærmere på pinot grigio og pinot gris, to vine med virkelig meget ens navne.
Du spekulerer måske på, om der er forskel mellem de to vine varianter, og svaret er – ja, men også nej. Pinot gris og pinot grigio er begge lavet af den samme druevariant, som i sig selv er en mutation af den dejlige og ikoniske pinot noir-druen. Pinot gris er fransk for grå gran-kogle, et navn det skylder sin blege, lidt grå farve. Både pinot gris og pinot grigio (grigio er grå på italiensk) produceres af den samme drue af fransk oprindelse. Pinot gris har historisk set været produceret i Frankrig, og grigio er italiensk. Hvad smagen angår, har pinot gris tendens til at have en rigere smag og en mere fyldig krop, med kryddernoter tilføjet, mens pinot grigio ofte har noter af mandler og en sprød salthed, der gør den særdeles forfriskende at nyde.
What a difference a climate makes
En stor grund til disse vins kontrasterende smag har at gøre med terroiret i hver druevariant. Italiensk pinot grigio dyrkes i det nordlige Italien, som har et køligt klima. På grund af dette høstes pinot grigio-druerne ofte før fuld modenhed, hvilket giver vinen en skarpere smagsprofil. Fransk pinot gris dyrkes derimod typisk i Alsace-regionen i Frankrig, hvor klimaet er varmt, og druerne har større tilbøjelighed til at modne. Den resulterende vin har en frugtagtig og rigere smag.
Pinot gris lagres også ofte på egetræ, især hvis den laves i Alsace-stil. Egetræslagring giver vinen større fyldighed i smagen. Pinot grigio derimod lagres typisk ikke på egetræ, hvilket bidrager til dens rene, sprøde smag. Der findes ingen faste regler for mærkning af disse vine, så vinproducenter mærker ofte deres vine under det navn, der passer til smagsprofilen (så mere ege-lagrede varianter kan blive mærket pinot gris, mens sprødere varianter kan kaldes pinot grigio).
Nu er der noget variation i smag og tekstur i både pinot gris og pinot grigio i flasker produceret uden for Italien og Frankrig. For eksempel er en californisk pinot grigio typisk mere frugtfremad end sin italienske pendant (tak være det varmere dyrkningsklima), og en Oregon-pinot gris har typisk lidt mere tørhed end sin franske pendant. Det er sikkert at sige, at denne grå-blå lille drue har seriøse og omfattende smagsmuligheder. Så tag den én flaske ad gangen, måske med et par skiver jalapeño. Eller brug denne drue, der tiltaler mange, i din næste sangria.
