Beroligende, velkendt og fyldt med sydstatscharme, appel Cracker Barrel typisk til rejsende, der leder efter noget andet end fastfood. Når du ikke har travlt, kan Cracker Barrel være et fantastisk sted at strække benene og komme ud af bilen et stykke tid — måske besøge landbutikken, slappe af i en veranda-stol, eller spille et par peg-spil, mens du venter på dit meatloaf og kartoffelmos. Hvis du nogensinde har besøgt en af disse landevejens landlige perler, har du sandsynligvis oplevet en af deres ikoniske hjemmelavede retter som Chicken n’ Dumplins. Men Cracker Barrel har også et ret solidt udvalg af forretter — og vi hos Cafej mente, det var på tide, at vi gav dem alle en chance.
Som caterer og madskribent, der regelmæssigt vælger forretter frem for “rigtige” måltider, er jeg godt inde i ingredienserne og tilberedningsmetoderne for almindelige finger foods og betragter mig som kvalificeret til at udrede deres nuancer. Ankommer med en rumlende mave og et åbent sind bestilte jeg alle retterne fra Shareables-kategorien på Cracker Barrel-menuen og tog mig tid til at smage fire salte og to søde forretter. Jeg vurderede alt fra sprødheden af de friturestegte belægninger og balancen af salte smage til sødmen og den samlede appel af dessertmulighederne. Naturligvis ville ikke alle retter ende i den samme ende, og nogle havde lidt mere at byde på end andre. Efter at have konkluderet, at alle sammen var temmelig velsmagende, tog jeg på den krævende opgave at arrangere de seks gryder med gingham-mønster i rækkefølge fra værst til bedst, lige der på det lakkerede bindingsværk, landkøkkenbordet.
6. Country Fried Pickles
Hvis Cracker Barrel’s Country Fried Pickles havde været den eneste forret, der blev lagt foran mig, ville jeg have været temmelig tilfreds. Jeg elsker syltede agurker, jeg elsker sprød panering, og jeg elsker ranch-dressing, og denne havde alle disse elementer; den ramte dog bare ikke helt i et par tekniske detaljer. Derudover var den ikke i samme liga som nogle af de højere rangerede Cracker Barrel-forretter, jeg prøvede.
Mit første problem var paneringen. Jeg ved, at tilsætning af majsmel til hvedemels-dredgen er hemmeligheden bag sprødere friturestegt kylling, men teknikken fungerer ikke rigtig godt med pickles. Paneringen var alt for fast og dannede en skal, som gled af picklen i stedet for at omfavne den. Den var også alt for gylden i farven. Jeg foretrækker en lettere, mere delikat panering på denne slags forret, så pickle-siden bliver stjernen og ikke en birolle. Og paneringen ville have haft gavn af lidt mere smag — et lille drys Cajun-krydderier ville uden tvivl løfte disse sprøde pickles.
Mit andet problem var selve pickle-skiven. Den ydre kant var fast, og tykkelsen var cirka rigtig, men indersiden var blød og manglede dild- og eddike-lage som en høj-kvalitets pickle burde have. Men igen, ikke de værste friturestegne pickles, jeg nogensinde har fået. De havde ganske enkelt brug for en lettere hånd med belægningen og en pickle med lidt mere personlighed for at avancere i rangordningen.
5. White Cheddar Bites
Endnu en dybstegt forret, der var god, men langt fra den bedste, Cracker Barrel’s White Cheddar Bites mindede mig om en ostekløddel, hvilket jeg kender godt som Wisconsin-areal. Paneringen var let og støttende, uden at overtage smagen, og teksturen var god. Problemet var, at der ikke var nok bid. Jeg kunne have ønsket lidt sødme i paneringen og måske lidt løg- og hvidløgspulver for at fuldende oplevelsen.
Indeni var den hvide cheddar-ost skarp og lys med en god tyggemodstand, om end ikke så klæbrig som jeg havde ønsket. Men ranch-dippen var på el-anden plads, med en krydret blanding og en kærnemælks-/mayoratio, der passede godt til flere af Cracker Barrel’s shareables. Det var dog ikke nok til at modsvare den forholdsvis kedelige ydre på denne ret. Nej, White Cheddar Bites var ikke i samme liga som Culver’s osteklumper, som får deres cheddar fra et mejeri drevet af tre generationer af osteproducenter, men de var stadig i spillet. Deres placering nær bunden i denne rangordning vidner om, hvor mange gode forretter Cracker Barrel havde.
4. Biscuit Beignets
Jeg er suck for den luftige, søde godhed ved denne særlige bagværk, og jeg har haft ry for at tømme en fedtet, brun pose beignets uden hjælp. I de syv år, jeg boede i Sydstaterne, smagte jeg denne klassiske New Orleans-delikatesse hver gang muligheden bød sig, og jeg blev en lille specialist. Så mine forventninger var relativt lave til denne shareable fra Cracker Barrel. Til min overraskelse var disse ting ret gode. De var bare ikke rigtige beignets.
Ifølge deres navn havde Cracker Barrel’s Biscuit Beignets mere brødtænkende, fritter-lignende tyggemåde end den gæragtige, luftige inderside af en traditionel beignet. Og de var friturestegt til en gyldenbrun sprødhed, hvilket fik dem til at smage mere som en zeppole end en beignet. De var også trekantede, kraftigt dækket med kanel og manglede tilstrækkeligt med flormelis. Jeg ville også have ønsket, at smør-pecan-dippingsauce var lidt tykkere og mere sirupsagtig. Sandt nok velsmagende, væltede saucen ned i mit skød og på min skjorte hver gang, jeg trak en af dem til munden. Men hvis denne forret var blevet kaldt donut-bider eller kanel-biscuits eller noget lignende, ville jeg have rangeret den højere.
3. Loaded Hashbrown Casserole Tots
Selvom jeg ikke har stor interesse for fastfood-hash browns, vil jeg bestille denne revne-potet-siden til morgenmads-menuen, når jeg er i en diner, som jeg mener ved, hvad den laver. Jeg var ikke sikker på, om Cracker Barrel kvalificerede sig som en af de steder, før denne gryde af Loaded Hashbrown Casserole Tots blev sat foran mig.
Sprød, gylden og friturestegt til perfektion, var disse nuggets stablet højere under et tæppe af revet Colby-ost og toppet med en generøs mængde af ægte bacon. Efter at have stukket første tot hurtigt i ranch-dåsen, nød jeg den klistrede, smøragtige indre. De revne kartofler indeni var bløde og føltes mere som en ostet mosbolle i munden, men hold da op, det var godt. Hvis den havde lidt mere definition og tekstur, ville jeg have rangeret den højere. Jeg kan se, hvorfor Hashbrown Casserole, som denne shareable er afledt af, er en af Cracker Barrel’s Top 12-to-go-valg.
2. Onion Petals
Jeg bestiller ikke almindelig løgringe som forret særlig ofte, dels fordi den dampende løg glider ud af paneringsringen og brænder min hage mere end ofte, men også fordi jeg finder denne populære bord-snack tung og alt for mættende. Så jeg var ikke særligt begejstret for at bestille Onion Petals hos Cracker Barrel. Til min ægte overraskelse var dette på ingen måde den kedeligste købsoplevelse i gruppen. Og den var hverken skind-brandende eller appetitten-spøgende.
Overdådigt stablet på den checker-papirklædte krukke som en adskilt løgblomstekrone var blomsterbladene let panerede, krydret rigeligt med hvidløgssalt og friturestegt gyldne uden at være for sprøde som Country Pickles. Jeg antog at løgene var gennemvædet i vand eller kærnemælk før friturestegningen, fordi de var milde og søde snarere end skarpe og bitre.
Hver bladsvar var den perfekte størrelse til en enkelt dyppelse i den medfølgende Comeback Sauce — som skød denne forret op til en topplacering i min rangordning med sin lækkerhed. En mayo- og rød-chili dressing med Mississippi-roots varrig, saucen var rig, klar og med en herlig dildhaftig skarphed og et endnu større sting. Jeg vil give mig i kast med at lave min egen, når jeg er færdig med at skrive denne artikel. Den var så god.
1. Cinnamon Roll Skillet
Hver gang jeg går ud og spiser morgenmad, kæmper jeg med, om jeg skal bestille noget salt eller noget sødt. Især fordi jeg normalt vil have begge dele. Ind træder Cracker Barrel’s Cinnamon Roll Skillet — en morgenmad-forret, der kan gå forud for eller ledsage det Steak and Egg Hashbrown-skillet og levere det bedste fra begge verdener. Hvem vidste, at dette var noget, du kunne gøre? Cracker Barrel, åbenbart.
Nystegt og stadig dampende leverede denne shareable ret noter af smør, fløde, vanilje, kanel og frisk brød. Indpakket i en lav gryde af kanel og brunt sukker-sirup og rigeligt dryppet med en flødeostglasur, smagte disse seks små mesterværker lige så godt, som de duftede, og tog mit hjerte med det samme. Jeg tømte tre af dem, før regningen kom.
Jeg laver kanelruller på arbejdet ret ofte, så jeg ved, hvor meget tid der går med at lave dette morgenmads-forret. Forholdet mellem kanel og sukker og flødeostglasuren skal være perfekt, dejen skal hæve, rullerne skal være fugtige men ikke soggy, og toppe skal være brunede men ikke sprøde. Cracker Barrel ved selvfølgelig også disse ting, fordi de fik alt rigtigt her. Uden tvivl min favorit-shareable i denne oplevelse, er Cinnamon Roll Skillet en, jeg helt sikkert vil afbryde på vejen for at bestille igen.
Methodology
Jeg besøgte Cracker Barrel i Germantown, Wisconsin, og bestilte alt, der stod på Shareables-menuen. Efter at have bedt tjeneren om at udsætte min bestilling, så jeg kunne smage hver ret varm fra ovnen, begyndte jeg med de salte og salte forretter og sluttede med de søde. På tidspunktet og stedet for min prøve lå forretterne i pris mellem $7,49 og $9,99.
Selvom jeg havde været på Cracker Barrel mange gange, havde jeg aldrig prøvet noget fra deres Shareables-menu før denne rangordning. Jeg vurderede hver forret primært ud fra smag, og søgte en god balance mellem tekstur, krydderi og smag. Jeg overvejede også navnet på retten og hvor tro produktet var til beskrivelsen. Jeg prøvede dem alle med og uden den medfølgende dip-sauce og satte mine personlige præferencer til side så meget som muligt, da jeg arrangerede retterne fra værst til bedst. Det betød at jeg lagde vægt på mere end blot, om jeg personligt ville bestille en ret igen. Jeg ville afgøre, hvor godt hver forret levede op til sit løfte, om smagene spillede sammen, og om saucen tilføjede noget værdifuldt til den samlede oplevelse.