Københavns Kommune skruer op for kampen mod ulovlig korttidsudlejning. Efter flere år med stigende pres på boligmarkedet, klager fra naboer og mistanke om såkaldte “skyggehoteller” vil kommunen nu styrke kontrollen med boliger, der udlejes via platforme som Airbnb og Booking.com.
Der er dog ikke tale om et fuldstændigt forbud mod korttidsudlejning i de hårdest ramte bydele fra 1. januar. De nuværende regler giver fortsat mulighed for at udleje sin egen fulde helårsbolig i op til 30 dage om året, eller op til 70 dage, hvis udlejningen sker gennem en platform, der indberetter indtægten til skattemyndighederne.
Det nye er først og fremmest kontrollen. København vil have bedre redskaber til at opdage boliger, der reelt bliver brugt som ulovlige hoteller.
Boliger skal være til beboelse, ikke skyggehoteller
Korttidsudlejning har længe været en politisk konflikt i København. På den ene side giver platforme som Airbnb almindelige borgere mulighed for at leje deres bolig ud, mens de selv er væk. På den anden side mener kommunen, at reglerne bliver misbrugt af aktører, der fjerner boliger fra markedet for at tjene penge på turister.
Københavns Kommune vurderer selv, at der kan ske systematisk misbrug af reglerne, fordi kommunen hidtil har haft begrænsede muligheder for at kende det faktiske antal udlejningsdage pr. bolig. Data om udlejningsdage ligger hos platformene og er ikke tidligere blevet delt effektivt med myndighederne.
“Problemet er ikke den familie, der lejer sin lejlighed ud i sommerferien. Problemet er de boliger, der i praksis forsvinder fra boligmarkedet og drives som hoteller uden de samme krav og uden samme kontrol,” siger en boligpolitisk iagttager.
Hvad betyder stramningen konkret?
Københavns Kommune har vedtaget at undersøge etableringen af en boligpatrulje, der skal føre mere opsøgende kontrol med mistænkelige udlejningsforhold. Ifølge kommunens beslutning skal patruljen blandt andet kunne reagere på sager, hvor boliger mistænkes for at blive udlejet mere end de tilladte 70 dage.
De vigtigste elementer er:
- mere opsøgende kontrol med boliger, der mistænkes for ulovlig korttidsudlejning;
- bedre mulighed for naboer til at anmelde mistænkelige forhold;
- fokus på boliger, der reelt fungerer som hoteldrift;
- kontrol med udlejning, der overstiger 70 dage om året;
- styrkede sanktioner mod både bagmænd og platforme;
- tættere samspil mellem kommune og statslige myndigheder.
En ny politisk aftale på Christiansborg giver kommuner som København og Aarhus bedre mulighed for at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning, og bødestraffen for brud på reglerne ventes samtidig skærpet.
Kommunen kan ikke bare indføre en lavere grænse
Det centrale for udlejere er, at reglerne om antal dage ikke er et frit kommunalt værktøj. Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser, at en kommune kan hæve udlejningsloftet fra 70 til højst 100 dage, men ikke fastsætte en lavere grænse end 70 dage efter de gældende regler.
Derfor vil en egentlig lokal nulgrænse eller et midlertidigt forbud i bestemte bydele kræve et andet juridisk grundlag end det, der aktuelt fremgår af reglerne.
Hvem bliver ramt?
Stramningen rammer især udlejere, der bruger hele boliger til gentagen korttidsudlejning i et omfang, der minder om professionel hoteldrift. Almindelige københavnere, der lejer deres egen bolig ud i en begrænset periode, vil fortsat kunne gøre det inden for reglerne.
For naboer kan ændringen betyde hurtigere reaktion, hvis en opgang præges af nøglebokse, skiftende turister og mistanke om ulovlig drift.
For udlejere betyder det, at dokumentation bliver vigtigere: antal dage, platform, skatteindberetning og eventuelle regler i ejerforening, andelsforening eller lejekontrakt.
En hårdere linje, men ikke et forbud
København bevæger sig klart mod en hårdere kurs over for ulovlig korttidsudlejning. Kommunen vil ikke længere være afhængig af svage kontrolmuligheder og naboklager alene.
Men den nye regulering bør ikke beskrives som et totalforbud mod Airbnb eller korttidsudlejning fra 1. januar. Det korrekte billede er en kontroloffensiv mod ulovlig udlejning, især i de områder hvor presset på boligmarkedet og generne for naboer er størst.
Korttidsudlejning forsvinder altså ikke fra København. Men tiden, hvor professionelle aktører kunne gemme sig bag private udlejningsprofiler, ser ud til at være ved at rinde ud.
