Det begynder sjældent dramatisk. En person, der altid har været social, begynder at sige nej til middage. En bedstefar, der plejede at ordne regningerne samme dag, udskyder dem. En mor, der elskede at lave mad, vælger pludselig de samme enkle retter igen og igen. Familien tænker ofte, at det skyldes alder, træthed eller humør.
Men ifølge neurologer kan netop denne lille ændring være et af de tidlige signaler, der bør tages alvorligt: tilbagetrækning fra vante aktiviteter.
Det betyder ikke, at enhver person, der bliver mere stille eller mindre social, har Alzheimer. Men når ændringen er ny, vedvarende og ikke ligner personens normale adfærd, bør familien reagere.
Alzheimer’s Society skriver, at adfærdsændringer nogle gange kan være det første tegn på demens, og at de kan komme gradvist og være svære at genkende i begyndelsen.
Når initiativet langsomt forsvinder
Mange forbinder Alzheimer med hukommelsestab. Det er også et centralt symptom. Men hos nogle viser sygdommen sig først som en ændring i initiativ, dømmekraft eller personlighed.
Personen holder måske op med at tage telefonen. Hun mister interessen for hobbyer. Han undgår familiebesøg, selv om han tidligere nød dem. Eller hun bliver mere usikker, når noget ikke foregår præcis som planlagt.
« Familier opdager ofte først problemet, når hukommelsen svigter tydeligt », forklarer en neurolog. « Men nogle gange har ændringen været synlig længe før: personen trækker sig, mister overblik eller undgår situationer, der før var helt almindelige. »
Ifølge NHS kan tidlige tegn på Alzheimer blandt andet være hukommelsesproblemer, gentagne spørgsmål, dårligere dømmekraft, sværere beslutninger og at personen bliver mindre fleksibel eller mere tøvende over for nye ting.
Tegnene, familien bør lægge mærke til
Det afgørende er ikke én dårlig dag. Alle kan være trætte, stressede eller have mindre lyst til selskab i perioder. Det vigtige er mønsteret.
Man bør især være opmærksom på:
- mindre initiativ til sociale aftaler eller daglige gøremål;
- pludselig usikkerhed ved opgaver, personen før klarede uden problemer;
- gentagne aflysninger eller undgåelse af velkendte situationer;
- mere irritabilitet, angst eller mistænksomhed;
- sværere ved at følge samtaler eller finde ord;
- problemer med betalinger, madlavning, aftaler eller indkøb;
- ændret humør uden tydelig forklaring.
Alzheimerforeningen i Danmark nævner blandt de vigtige tegn på demens blandt andet svækket hukommelse, besvær med velkendte opgaver, sprogvanskeligheder og ændringer, som let kan forveksles med almindelige aldringstegn.
Hvorfor tegnet ofte bliver overset
Familier forklarer ofte ændringen med noget ufarligt. “Han er bare blevet ældre.” “Hun gider ikke så meget mere.” “Han har altid været lidt stædig.” Problemet er, at Alzheimer netop kan udvikle sig langsomt, så forandringerne bliver normaliseret.
Derfor bør man sammenligne med personens tidligere niveau. Hvis en aktiv og organiseret person pludselig bliver passiv, forvirret eller undgår ansvar, er det ikke nok bare at kalde det alderdom.
Alzheimer’s Association nævner også ændringer i humør og personlighed som et muligt tidligt tegn. Personer med Alzheimer eller anden demens kan blive forvirrede, mistænksomme, deprimerede, bange eller ængstelige.
Det handler ikke om at stille diagnosen derhjemme
Ingen familie kan diagnosticere Alzheimer ved at observere én adfærdsændring. Der kan være mange andre forklaringer: depression, søvnproblemer, medicin, stress, sorg, stofskifteproblemer, vitaminmangel eller infektion.
Men netop derfor er lægetjek vigtigt. Flere tilstande kan ligne demens, og nogle kan behandles.
Budskabet fra specialisterne er derfor enkelt: Reagér ikke med panik, men lad heller ikke en tydelig ændring fortsætte i månedsvis uden vurdering.
Når en person langsomt mister initiativet, trækker sig fra hverdagen eller undgår ting, der før var naturlige, kan det være mere end bare alder. Det kan være kroppens og hjernens tidlige advarsel om, at noget bør undersøges.
