Den gamle danske søndagsret bedstemor lavede er ifølge diætister sundere end det meste vi spiser i dag

22. september 2026

Den gamle danske søndagsret bedstemor lavede er ifølge diætister sundere end det meste vi spiser i dag

Søndagen duftede af noget trygt. Af simrende kød på ben, søde rodfrugter og en gryde, der fik lov at arbejde i sit eget rolige tempo. Den slags måltid gjorde os mætte på en stille måde, med varme og ro i kroppen.

Når ernæringseksperter i dag kigger tilbage, nikker de ofte anerkendende. Den gamle måde at spise på rummer mange af de principper, som moderne kostråd anbefaler: mere mad fra bunden, færre genveje, og råvarer med tydelig oprindelse.

Hvorfor det enkle vandt over det smarte

I dag svømmer vi i ultraforarbejdede snacks, søde drikke og hurtige løsninger. De er nemme, men de snyder vores mætningsfornemmelse og presser vores blodsukker.

Den gamle søndagsgryde var det modsatte. Få ingredienser, lav forarbejdning, lang tilberedning. “Det enkle er ofte det sundeste,” siger flere diætister. “Når maden bevarer sin struktur, bevarer den også sin mæthed.”

Hvad stod på bordet?

Mange familier satte en potte med hønsekødssuppe på midten. Kylling med ben, porre, gulerod, selleri, pastinak, persille. Nogle lagde byg eller perlebygsgryn i, andre serverede suppe med rugbrød og lidt sennep til kødet.

Det var ikke luksus. Det var hverdagsforstand forklædt som søndagsritual. Man brugte hele dyret, kogte ting møre, trak smag ud af ben og urter, og satte overskud i madpakker til mandag.

“Protein fra kylling og fiber fra grønt er en stærk kombination,” forklarer en diætist. “Du får jern, B-vitaminer, kollagen fra ben og masser af mikronæringsstoffer fra rodfrugterne.”

Hvad siger diætisterne i dag?

Diætister peger på tre styrker: mere protein, mere fiber, mindre skjult sukker. Den gamle søndagsret var sjældent tung i tilsætningsstoffer, fordi den blev lavet af ting, man kunne udtale.

“Vi ved, at måltider med tydelig struktur – kød, grønt, fuldkorn – mætter længere,” lyder det. “Suppe giver volumen med få kalorier, og kød på ben giver naturlig smag uden at kræve ekstra salt.”

Selv fedtet spillede en rolle. Man skummede overfladen, lod resten give fylde og smag. “Det handler ikke om nul fedt,” siger en diætist. “Det handler om det rette fedt i den rette mængde.”

Sådan gør du det endnu bedre i dag

Vil du bringe retten ind i nutiden, uden at miste sjælen, er der få greb, der rykker meget:

  • Vælg kylling med ben, fyld gryden med sæsonens rodfrugter, tilsæt perlebyg eller fuldkornspasta, skum overskydende fedt, brug urter og citronskal i stedet for ekstra salt, og server med tynde skiver rugbrød og en sprød kålsalat.

“Små ændringer, stor effekt,” som en diætist siger. “Du bevarer traditionen, men skruer op for det nærende.”

Økonomi, klima og ro i køkkenet

Den gamle gryde var også god for økonomien. En hel kylling rækker til flere måltider, og suppen kan blive til ny ret dagen efter. Mindre spild, mere værdi.

Klimamæssigt giver det også mening. Mere grønt, flere rodfrugter, udnyttelse af hele dyret. Langsom mad behøver ikke være dyr på energi: Et lavt blus, et tætsluttende låg, og så passer tiden resten.

Og så er der tempoet. Simremad tvinger os til at sænke skuldrene. Måltidet begynder, når du snitter den første gulerod, ikke når du sætter dig ved bordet.

En lille opskrift uden mål

Læg kylling med ben i en gryde. Dæk med koldt vand. Tilsæt laurbær, peberkorn, løg med skal og selleri. Bring langsomt i kog, skum af, lad det simre stille.

Når bouillonen smager af noget, tilsæt gulerod, porre, pastinak og lidt byg. Kog, til grønt er mørt, og korn har bid. Tag kødet af benene, læg det tilbage i suppen. Smag til med citron, persille og en anelse salt.

Server med tynde skiver rugbrød, lidt stærk sennep, måske syltede rødbeder for syre. Spis langsomt. Lyt til skefler mod dybe tallerkener. “Mæthed er også mental,” siger en diætist. “Når måltidet har ritual, spiser vi mere opmærksomt.”

Måske var det det, bedstemødre kunne: at koge enkelthed frem til smag. At bygge et måltid, der holder dig rolig, mæt og tilfreds – uden at gøre stort nummer ud af det. I en tid med hurtige valg føles det næsten radikalt at lade en gryde tale for sig selv.

Sofie Madsen

Jeg er madskribent hos Cafej med en særlig interesse for nordiske råvarer og moderne hverdagskøkken. Jeg udvikler og tester opskrifter med fokus på smag, præcision og brugervenlighed, så de fungerer i virkelige køkkener. For mig handler mad om både teknik og stemning – om at skabe retter, der er enkle at lave og værd at dele.

En kommentar til “Den gamle danske søndagsret bedstemor lavede er ifølge diætister sundere end det meste vi spiser i dag”

  1. Hej tak for dig. Det er rigtig dejligt at nogle sætter pris på gamle og gode opskrifter. Jeg er også tilhænger af gammeldags simmermad. Det er en god måde, at anvende det hele på.

    Svar

Skriv en kommentar